Professionel myrebekæmpelse
Få hurtig og effektiv myrebekæmpelse i dit hjem
Hos Billigskadedyr.dk tilbyder vi professionel myrebekæmpelse i og omkring din bolig. Med mere end 10 års erfaring og tusindvis af tilfredse kunder i hele Danmark ved vi, hvordan man effektivt bekæmper myrer – både inde og ude.
Vi er sprøjtecertificerede og bruger miljøvenlige og allergivenlige midler, som er ufarlige for mennesker og dyr. Midlerne pletter ikke, lugter ikke og efterlader ingen mærker – blot overfladerne tåler lidt vand. Derfor kan vi udføre behandlinger i både private hjem og erhvervsejendomme, institutioner, køkkener, landbrug og plejehjem, hvor traditionelle giftige sprøjtemidler ikke må anvendes.
Hvornår giver professionel myrebekæmpelse mening?
Mindre problemer med myrer kan i mange tilfælde håndteres med myrespray eller myrelokkedåser, som du finder i vores webshop.
Men hvis myrerne bliver ved med at vende tilbage, eller du ser aktivitet indendørs gennem længere tid, tyder det på et etableret bo tæt på huset. I de tilfælde anbefaler vi professionel behandling, hvor hele kolonien bekæmpes.
Læs mere om vores myrebekæmpelse
Sådan foregår en professionel behandling mod myrer
Ved et besøg gennemgår vores skadedyrsbekæmper først ejendommen for at kortlægge myrernes stier og gemmesteder. Derefter udføres en grundig sprøjtning både inde og ude:
Udendørs behandles der langs hele soklen, omkring potter, planter, sandkasser og store sten – kort sagt alle steder, hvor myrerne typisk gemmer sig. Vi behandler også rundt langs flisekanten i overgangene mellem fliser og græs.
Indendørs behandles de områder, hvor der er observeret aktivitet.
Den anvendte gift er aktiv i 3–4 måneder, forudsat at den ikke skylles væk af længere perioder med regn, og at du følger vores anvisninger. Du får desuden udleveret en forstøver med ekstra middel, så du kan supplere behandlingen hen over sommeren efter behov.
Forholdsregler før og efter behandlingen
For at opnå bedst mulig effekt skal du ikke bruge andre myremidler før behandlingen, da det kan forstyrre effekten af de professionelle produkter, vi anvender.
Efter behandlingen gælder:
- Undlad at støvsuge, feje eller vaske langs vægge og sokler (de sidste 5-10 cm op til kanterne) i 14 dage.
- Brug ikke andre giftmidler i perioden. Du vil ved vores besøg modtage en forstøver med ekstra gift som kan bruges hen over sommeren. Denne må ikke bruges de første 14 dage og må kun bruges ÉN gang det samme sted, i løbet af 14 dage. Derefter kan den igen bruges samme sted.
- Du må ikke støvsuge døde myrer op. Du må gerne feje dem til siden, hvis det vrimler med døre myrer, men lad dem ligge fremme. Andre myrer henter dem tilbage til boet, hvorved giften spredes helt ind i boet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal jeg kontakte jer?
Så snart du oplever vedvarende aktivitet eller ser myrer indendørs. Jo tidligere problemet behandles, desto lettere er det at få bugt med det.
Er én behandling nok?
I 99 ud af 100 tilfælde er én årlig behandling tilstrækkelig. Enkelte ejendomme kræver en opfølgning afhængigt af beliggenhed og omgivelser, men mange kunder oplever at være myrefri i flere år efter en behandling. Det afhænger dog af, hvor man bor, om naboer får behandlet problemer med myrer og flere andre faktorer.
Tilbyder I garanti?
Vi tilbyder ikke garanti på vores behandlinger. Vi holder i stedet priserne lave. En behandling koster 500 kr. inkl. moms og kørsel (op til 150 m², tillæg uden for Aarhus). Det gør det mere økonomisk for dig – også hvis der skulle blive behov for en ekstra behandling.
Kontakt os for professionel myrebekæmpelse
En behandling af bolig op til 150m2: 500kr, inklusiv kørsel og moms. Bemærk, at der må påregnes kørselstillæg uden for Aarhus!
Få en præcis pris på myrebekæmpelse:
- Ring til os på tlf. 24 24 55 83
- Skriv til os på mail: [email protected]
Bor du tæt på naboer med samme problem, tilbyder vi mængderabat, når flere husstande får behandlet på samme tid.
Hos Billigskadedyr.dk kombinerer vi faglighed, erfaring og service. Vi lever af tilfredse kunder – derfor yder vi altid vores bedste, hver gang.
