Fluer
Sådan bekæmper du effektivt fluer i hjemmet
Er du plaget af fluer i din bolig? Så er du kommet til rette sted. Her på Billigskadedyr finder du et bredt udvalgt af produkter til effektiv bekæmpelse af fluer. Tag kampen op med fluefælder, klisterfælder og diverse insektmidler. Vi leverer hurtigt, så du kan komme i gang med bekæmpelsen af de flyvende skadedyr hurtigst muligt.
Her finder du vores udvalg af forskellige insektmidler og fluefælder, til både indendørs- og udendørsbrug.
Viser 1–16 af 21 resultater

Effektive metoder til bekæmpelse af fluer
Fluer kan hurtigt blive en plage både indendørs og udendørs. De summer omkring, sætter sig på mad og affald, og er kendt for at kunne sprede bakterier og sygdomme. Derfor er fluebekæmpelse ikke kun et spørgsmål om komfort, men også om hygiejne. Hos billigskadedyr.dk finder du alt, hvad du har brug for, når du vil i gang med bekæmpelse af fluer på en effektiv og sikker måde.
Hvorfor er fluer et problem?
Fluer tiltrækkes af madrester, affald og fugtige områder. Når de sætter sig på fødevarer, kan de overføre bakterier, parasitter og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Derfor er det vigtigt at kombinere forebyggelse og aktiv fluebekæmpelse indendørs, særligt i køkken, bryggers og andre steder, hvor mad håndteres.
Der findes flere måder at bekæmpe fluer på. Overvej blandt andet:
– Fluespray og insektmidler, der er hurtigtvirkende produkter, der dræber fluer direkte
– Fluefælder og klæbefælder, der effektivt fanger fluerne
– Forebyggelse: hold affaldsbeholdere lukkede, fødevarer tildækkede og sørg for god udluftning for at reducere fugt.
Forebyggelse og varig kontrol
En vigtig del af bekæmpelse af fluer er at fjerne deres levegrundlag. Sørg for at tømme skraldespande jævnligt, rengør afløb og undgå at efterlade madrester fremme. Ved at kombinere hygiejne med effektive midler mod fluer, kan du reducere bestanden markant og opnå en varig løsning.
Plaget af bananfluer i køkkenet? Sådan kommer du dem til livs
En særlig plage i mange hjem er de små bananfluer, der dog ikke kun er at finde i eller på bananer. De tiltrækkes af stødt frugt, resten af syltetøj i glasset, der venter på at komme til genbrug og sjatten af rødvin i glassene fra festen i weekenden. Kræsne er de ikke.
Hverken bananfluen eller dens æg er farlig som sådan. Men ligesom andre fluer kan den være smittebærer, da fluer over en kam, elsker at opholde sig i alt, der er fordærvet eller decideret råddent. Det er derfor meget tænkeligt, at den kan have været i kontakt med skadelige bakterier, så en gylden regel er, at man altid skal huske at vaske sin madvarer, inden man sætter dem til livs.
Sådan bekæmper du bananfluer
Har du fået bananfluer i køkkenet, er der flere nemme løsninger til at bekæmpe dem.
1) Sørg for at først at fjerne de ting, der tiltrækker dem (f.eks. gærede frugter, mad-, vin, marmeladerester) og husk at tømme skraldespanden jævnligt.
2) Opsæt bananflue/frugtflue fælder
3) Brug insektspray beregnet til indendørs brug mod flyvende insekter. Sørg for at følge brugsanvisningen på sprayen nøje, hvis du vælger denne metode til at bekæmpe bananfluerne.
Forveksl ikke bananfluer med sørgemyg – hvad er forskellen?
Du insekter der vælter op af jorden, når du vander dine potteplanter, er oftest sørgemyg og ikke bananfluer, selvom de meget nemt kan forveksles. Sørgemyggene er ufarlige for mennesker, men de er ikke desto mindre irriterende. Deres laver gør dog skade på planters rødder, så opdager du en infestation, bør du tage skridt for at bekæmpe sørgemyggene med fælder eller insektspray. I den forbindelse er det ikke uvæsentligt at identificere, hvilken af de to insekter, du er plaget af, da sørgemyg og bananfluer ikke hopper i de samme fælder. Til sørgemyg kan du starte bekæmpelsen med f.eks. Trinol Sticky Bug.
Ønsker du ikke at bruge insektmidler eller fælder, kan du prøve at lade planterne tørre lidt ud.
Køb fluebekæmpelse online hos billigskadedyr.dk
Hos billigskadedyr.dk finder du et bredt udvalg af produkter til fluebekæmpelse både indendørs og udendørs – lige fra spray og pulver til praktiske fluefælder. Alle produkter er nøje udvalgt, så du kan få en hurtig og effektiv løsning på dit problem.
Har du svært ved at komme fluerne til livs, eller har du brug for rådgivning til den bedste metode i dit hjem eller din virksomhed? Så er du altid velkommen til at kontakte Billigskadedyr for professionel hjælp til fluebekæmpelse.
Fakta om fluer
De mest sete fluer, er dem vi kalder hhv. “Lille stueflue” (Fannia Canicularis) og “almindelig stueflue” (Musca domestica). En flue bliver ca. 4-8mm lang og er kendetegnet ved dens striber på toppen af ryggen, samt ved hunnens mørkegrå ægformede bagkrop. Hannen har en mere spids og brunsort bagkrop.
Fluen lægger sine æg enkeltvis og ingen af larverne ligner hinanden. De bliver som regel opbevaret i fugtigt materiale som i afløb i køkkener, på møddinger, rådne plantedele, gødning, i badeværelser osv. Fra fluen har lagt sine pubber, går der ca. 1 måned, før de klægger, dog ikke om vinteren.
De fleste fluer har kun to vinger, idet de to bagerste vinger er, hvad man kalder ”svingkøller”. Disse svingkøller bruger fluer og myg til at holde balancen og lave hurtige skarpe manøvre i luften. Disse køller bevæger sig ligesom vingerne op og ned men i modsat retning.
Er fluer sundhedsskadelige?
Almindelige husfluer og spyfluer kan udgøre en risiko, fordi de fungerer som smittebærere. Når de sætter sig på fødevarer, kan de overføre bakterier og parasitter, som de har samlet op fra blandt andet affald, ekskrementer eller døde dyr. På den måde kan fluer være årsag til mave-tarminfektioner, især gennem bakterier som Salmonella og Campylobacter.
Der findes naturligvis et utal af forskellige fluer i Danmark, hvoraf de to ovennævnte er de mest plagende indendørs og udendørs. Udover disse to er det også både spyfluen (Calliphora / den store blå) og Lucilis (den grønt metalskinnende), man oftest støder på vores breddegrader. Man kan dog også møde arten ”Pollenia rudis”, bedre kendt som klyngefluen. Fællestrækket ved alle disse arter er, at de tilhører familien ”Tovinger”. Disse fluer kan alle nemt og effektivt bekæmpes med fluefælder.
